Hej Alle!
Jeg har købt en computer helt fra USA, og modtog den med posten i sidste uge.
Jeg vil primært bruge den til spil og skolearbejde.
Her er mine specs:
Intel i7 920 2.66GHz
12GB RAM (G-Skill 1333MHz)
Nvidia GeForce GTX 295
750GB western Digital HDD
750w Corsair PSU
Sound Blaster Audigy
En lille note om min handel:
Der var en forsinkelse på min computer, derfor skrev sælgeren at han havde overclocked min CPU til 3.4GHz, og at han havde testet den uden fejl.
Det første jeg gjorde da jeg modtog computeren var at installere XP 32-bit, kunne se ved at højreklikke på "denne computer" at min processor var på 3.4GHz som sælger rigtig nok havede sagt.
Derefter downloadede jeg Windows 7 64-bit, og lavede en ren installation.
Da installationen var cirka halvejs færdig gik den fuldstøndig i stå. Efter ca. 45 minutters ventetid startede jeg forfra, og installationen gik som smurt.
Efter Windows 7 var installeret, kunne jeg nu se alle mine 12GB RAM (takket være mit 64 bit OS) men min CPU stod nu til at være 2.66GHz (altså standard for min CPU model), jeg gik også ind i BIOS, og den sagde også 2.66GHz. Meget underligt.
Så vidt jeg kan se fungere min hardware som den skal, men min computer fryser med jævne mellemrum (I gennesnit én gang i timen. Nogle gange med et kvarters mellemrum, andre gange med flere timers), og det er dybt frustrerende!
Det er ligegyldigt hvad jeg foretager mig, om det er spil, internet, word, musik eller om jeg bare lader computeren stå, så fryser den og jeg kan absolut intet stille op andet end at genstarte.
Jeg er ret ked af at computeren har dette problem, den er som sagt fuldstændig ny, og har så sandelig ikke været billig.
I dag (tirsdag d. 23/6-09) er det en uge siden jeg modtog computeren. Men igår (mandag) skete der noget nyt.
Min computer fik en af sine sædvanlige fryse ture, så jeg genstartede. Men da computeren startede op kom der en rød tekst der sagde noget i den her retning:
"Previous overclocking have failed, returning to standard settings"
(Jeg kan ikke huske om det er hel ordret)
Jeg får så muligheden for at trykke på "any key" for at fortsætte, eller "del" for at gå til BIOS. Men uanset hvad jeg trykker på, hopper computeren ind i BIOS.
Jeg forstår ikke hvad der er galt med min computer, jeg håber virkelig ikke det er en hardware fejl. Jeg har ikke forstand på overclocking, så ved ikke hvad der sker for min CPU (og hvorfor i alverden står den til 2.66GHz i stedet for 3.4 efter jeg installerede Windows 7!?)
Nogen der har nogle gode forslag?
Mvh. Den desperate!