Forside » Apple tips & tricks

Lead Ads: Nu både på Facebook og Instagram

Siden lanceringen i starten af 2016, har annoncemålsætningen Lead Ads på Facebook udviklet sig til at blive en af de mest populære af slagsen.

Muligheden for nemt at få e-mail, navn og telefonnummer fra interesserede kunder har tiltrukket mange annoncører – og fordi det sker direkte på Facebook, koster det blot en brøkdel af tidligere at konvertere et muligt lead.

Nu er formatet også lanceret på LinkedIn, hvilket giver nye muligheder for at arbejde med Lead Ads.

Billige e-mailsubscribers

Facebook annoncer i form af Lead Ads og e-mail marketing spiller fantastisk sammen. Du har mulighed for at generere billige tilmeldinger ned til et par kroner stykket. Efterfølgende kan du sende disse mails – gerne i form af autoresponders – så dine mulige kunder modnes i retning af et salg.

Jo mere af din markedsføring du har automatiseret, jo bedre. Det giver dig mere tid til at udvikle andre dele af din forretning. Både annoncer på Facebook og e-mail marketing giver mulighed for i høj grad at automatisere og opsætte salgs-flows, dine mulige kunder bliver ført igennem.

For brancher der i forvejen har succes på Instagram – her tænker vi særligt på mad, helse og skønhed – er Lead Ads på mediet et kærkomment tiltag.

Udfordringer med attribution

En af de få ulemper ved Lead Ads på Facebook er de problemer, de skaber med din marketing attribution.

I dag sker rejsen mod et køb over flere platforme. Derfor er det vigtigt at have attribueringen på plads, så du kan træffe oplyste beslutninger omkring allokering af budget og indsats.

Men når du konverterer en mulig kunde ved hjælp af Lead Ads på Facebook, besøger denne kun sjældent efterfølgende dit website – og Google Analytics registrerer derfor ikke Lead Ads og Facebook som det første touchpoint i rejsen. I stedet vil den første e-mail der får brugeren til at reagere og gå på siden blive attribueret med første klik i rejsen.

Vær opmærksom på dette, når du efterfølgende evaluerer dine kampagner for at finde ud af, hvilken værdi de har skabt for dig.

Tags

Skrevet d. 1 feb 2017 - Ingen Kommentarer

Skrevet af Michael

Jeg er webmaster på IT-Artikler.dk, har arbejdet inden for IT branchen i mange år. Siden blev oprettet som et fritidsprojekt, men blev meget hurtigt til mere end det, og tidskrævende. Jeg har altid interesseret mig for IT, og kan godt lide at hjælpe andre.

Comments are closed.