Forside » Gæsteindlæg

Brug ikke AdSense på kommercielle sites

4. Brug ikke AdSense eller andre affiliate programmer på dit site

I tråd med, at vi lige er blevet enige om, hvad det overordnede formål er med din hjemmeside, og at alle elementer påvirker dit salg enten positivt eller negativt, skal vi også snakke lidt om affiliate programmer, som er reklamebannere, hvor du får lidt håndører, hvis en besøgende på din hjemmeside klikker på det.

Først og fremmest virker det særdeles uprofessionelt, at du forsøger at tjene en lille skilling på de seriøse kunder, der er kommet for at kigge på, hvad du vil sælge dem. Ikke nok med, at du sælger dine potentielle kunder til et andet site for småpenge, du sælger dem til dine KONKURRENTER – det er ikke den største genistreg siden den dybe tallerken, og det vil hurtigt sørge for, at du så godt som intet sælger på din hjemmeside.

Hvis jeg var din konkurrent ville jeg storsmile, imens jeg designede en Google AdSense reklame, som jeg kunne placere på mine konkurrenters hjemmesider. Det kan gøre en aggressiv markedsføringsstrategi ekstrem effektiv, for du har arbejdet på, at overbevise dine besøgende om, at de har brug for det produkt du sælger, og så ser den besøgende tekstreklamen, som ligner et almindeligt link, og tænker ”se hvem de anbefaler”, og klik – så er de væk. Du tjente kr. 2 og din konkurrent fik salget, hvilken handel vil du helst have?

Det kan være, at du kan benytte denne strategi imod dine egne konkurrenter, hvis du leger lidt med Google AdWords, hvilket er annoncørdelen af AdSense.

Du finder Google AdWords her: http://adwords.google.dk

Hertil skal det dog siges, at på hjemmesider uden kommercielt formål kan AdSense være en god måde at finansiere driften på, så forfatteren ikke har for store omkostninger ved at drive sitet, eller rent faktisk kan gøre en forretning ud af, at tilbyde gratis ydelser til brugerene af nettet.

Download gratis de 9 andre gode råd fra eGuiden “10 Gode Råd om Salgsoptimering“, der er udgivet af webdesigner Kenneth Dambo. Se Kenneth Dambos hjemmeside designs og iværksætter projekterKennethDambo.dk.

Andre Interessante Artikler:

Tags

    kommercielt site | hvad kan man tjene på adsense | www.tjek-mobilbredbaand.dk/ | flv | kenneth dambo | google website kommercielt | tjene med adsense | hvad har du tjent med adsense | ram | ´word |
Skrevet d. 15 jun 2010 - 4 Kommentarer

Skrevet af Kenneth Dambo

4 Kommentarer »

  • Mikkel - 5 juli 2010 kl. 10:50

    Hvis det nu ikke er fysiske produkter, man ønsker at sælge, kan man vel sagtens benytte Adsense, som du gør her.
    Desuden kan man jo manuelt blokere for enkelte annoncører, hvis man synes, at de konkurrerer.

  • Kenneth Dambo (admin) - 6 juli 2010 kl. 12:41

    Hej Mikkel,

    Jeg mener helt klart, at man skal fokusere på det primære formål med sin hjemmeside.

    Hvis du har et hobby site, en portal eller en anden form ikke-kommerciel side er AdSense en god mulighed for at tjene penge, men jeg kan på ingen måde anbefale, at bruge det på din virksomheds hjemmeside.

    Du skal tænke på, at det ikke kun er konkurrenter, der stjæler dine salg. Det er alle elementer, der forstyrrer den besøgende fra han kommer ind på sitet til han har gennemført købet. Så sælger du både, og har reklamer for vaskemaskiner risikerer du, at vedkommende der er på din side faktisk mangler en vaskemaskine og klikker – men han var også interesseret i en båd, så du mistede salget af en båd til fordel for et par reklame kroner.

  • mobilt bredbånd - 12 juli 2010 kl. 21:48

    Hej Kenneth,

    Jeg er ikke sikker på, at jeg kan følge dig helt her. Hvis du tager sådan et portal site, som vi har – http://www.tjek-mobilbredbaand.dk – så kan jeg sagtens se, at Adsense kan bidrage ind der, hvor vi fx. ikke kan få affiliate aftaler med leverandører af mobilt bredbånd.

    I den form vi har valgt for sitet med at præsentere alle leverandører af mobilt bredbånd, vi vil jo så kunne vælge, om det er en affiliate eller en adsense, vi vil eksponere.

    Vh, Mikkel

  • Kenneth Dambo (admin) - 22 februar 2011 kl. 12:37

    Hej Mikkel,

    Det er mit indtryk, at din hjemmeside baserer sig på, at tjene penge igennem affiliate aftaler, og så falder det helt perfekt i tråd med mit indlæg, at i skal fokusere på jeres primære ydelse – affiliate aftaler.

    Google AdSense kan sagtens dække sig ind under jeres primære ydelse, og i har man al sandsynlighed også trafik af en størrelse, så i kan få en fornuftig forretning ud af AdSense. Jeg er enig med dig i, at det sagtens kan bruges som supplement.

Deltag i debatten, skriv en kommentar!

Skriv din kommentar, eller lav et trackback fra din egen side. Du kan også tilføje denne debat til RSS.

Min-Mac - RealApps - Alt-til-windows